Ring til os på: 22 24 43 80

Send os en mail: info@jbhel.dk

Hvad må du lave selv, og hvornår skal du bruge din lokale elektriker i Køge

Indlæg skrevet den.

12. februar 2018

Er du en gør-det-selv-type, så kan du kaste dig ud i at lave det meste håndværk i din bolig selv. Du må dog ikke lave alt dit el, her skal du have fat i en autoriseret elinstallatør. Men det er ikke alt, der kræver en elektriker. Vi er din lokale elektriker i Køge, og vi kommer gerne og tilslutter din vaskemaskine og sætter dine lamper op – men ofte kan du selv klare disse opgaver.

 

Skal jeg have en elektriker til at tilslutte vaskemaskinen?

Du må godt selv tilslutte både opvaskemaskine, vaskemaskine og tørretumbler, hvis de er udstyret med en stikprop, der skal sættes i en stikkontakt. Desuden skal der være en stophane, så så du kan slukke for vandet, når opvaskemaskinen og vaskemaskinen skal tilkobles.

Skal maskinerne tilsluttes med et fast udtag – altså en dåse i væggen, så må du ikke selv tilslutte den. Det kræver en elektriker med en autorisation. I Køge findes flere elektrikere, men husk altid at vælge en med en autorisation.

Må jeg selv udskifte en stikkontakt?

Sidder der i forvejen en stikkontakt, som skal skiftes, må du gerne gøre det selv. Det er dog vigtigt, at den nye kontakt passer. Du må også gerne tilslutte dine lamper selv, så længe du gør det i de lampeudtag, der allerede eksisterer. Vil du have nye lampeudtag eller flyttet dem, der sidder der i forvejen, så er du nødt til at have fat i en elektriker.

Mangler du en autoriseret elinstallatør i Køge, så laver JBH El service alle typer el-arbejde.

Spørg din lokale elektriker, hvis du er i tvivl

En god huskeregel for at arbejde med el er, at enhver må arbejde med det, der er synligt og tilgængeligt. Er du i tvivl om, hvad du må, så spørg altid din lokale elektriker. JBH El service holder til i Køge, og vi svarer gerne på alle dine spørgsmål om dine elinstallationer.

Ønsker du at blive ringet op af os?